Fra TV2 nyhederne 20.1.2013 De kan ikke lide at få sand på fingrene ude i sandkassen. De vil ikke være med til sanglegen, før de kender teksten. De reagerer på høje lyde og lukker sig inde i sig selv, hvis der er for mange mennesker. Hysteri, generthed eller mangel på opdragelse? Læs hele artiklen her Til køleskabsdøren - Print de gode råd ud her
0 Kommentarer
Fra: Lars Lolk www.larslolk.dk
Udsagn om den sensitive person. Formålet med disse udsagn er at sætte enkle ord og en enkel forståelses ramme på grundlæggende træk ved HSP. Læs mere her Klik her og print siden ud og hæng op! Fra Sensitiv-familie.dk
Hvad betyder det? Hvor finder jeg mere viden? Læs folder her fra sensitiv-familie.dk Fra sensitiv.dk
Når vi er overstimulerede, føler vi os typisk truede. Nervesystemet er midlertidigt ude af balance. Vores vejrtrækning er mere overfladisk og hjerterytmen er mere urolig. Vi tænker mindre klart og har sværere ved at styre følelserne og kontrollere os selv. I disse situationer kan vores indre tilstand fremkalde en vrede, som vi bagefter fortryder. Det kan også være, at vi i disse situationer mærke de intense og vrede følelser og bliver så urolige, at vi undertrykker signalet om egne grænser. Vrede som følge af overstimulation kan skabe en negativ spiral i forholdet til os selv og andre. Typiske faldgruber er, at vi udtrykker den for kraftigt udadtil, eller at vi undertrykker den og overhører vores grænser. Når vi undertrykker vreden, kan den vokse sig større indeni og blive sværere at slippe. Når den destruktive vrede får greb i os, vil den overstimulere nervesystemet indefra - uanset hvordan de ydre omstændigheder er, vil der være en ekstra byrde, som vi har brug for at slippe. Hvad kan vi gøre? Det er vigtigt at begynde i barndommen. At lære sensitive børn at forstå deres følelser og håndtere dem, vil give dem gode muligheder for at udvikle sig positivt og få de bedste sider frem i sig selv. Her skal voksne selv gå foran som positive rollemodeller, de særligt sensitive børn kan efterligne. Det kan indebære, at vi er nødt til bevidst at ændre på nogle af de mønstre, vi selv har lært fra forældre og andre betydningsfulde voksne i løbet af barndommen. I nuet kan vi blive mere bevidste om vores vrede, og lægge mærke til, hvordan vi forholder os til den. Vi kan se, hvilke situationer vreden ofte opstår i og erkende de problemer, den skaber for os selv og andre. Fremadrettet kan vi sætte os konkrete mål for de alternative strategier, vi vil bruge, når vi oplever vreden. Vi kan motivere os selv for at skabe disse forandringer, når vi holder os for øje, hvordan forandringen vil gavne os selv og andre. 3 gode råd 1. Skriv en liste med alternative strategier, du kan bruge, når du oplever destruktiv vrede, som du gerne vil give slip på og vende til noget positivt: F.eks. gå en tur, løse en opgave, som får dig "ned på jorden", venligt bede om at tale videre på et senere tidspunkt, når du er faldet mere til ro, finde ud af, hvilke følelser der er gemt bag vreden osv. Listen gør dig bedre forberedt til at tøjle dine følelser næste gang, du bliver udfordret af den destruktive vrede. 2. Har du forbilleder, som håndterer vrede på en konstruktiv og varm måde? Afsæt tid til at tænke over, hvad der kendetegner dem, og hvilke af deres adfærdsmønstre, du selv kan tage ved lære af og begynde at bruge i praksis. 3. Træn dig i at formulere grænser på en respektfuld, varm og klar måde, som ikke er fjendtlig. F.eks. kan du skrive sætninger og øve dig i at sige dem højt. Træningen kan hjælpe dig til at blive mere fortrolig med et nyt og positivt adfærdsmønster. Læs mere på sensitiv her Fra: Autismetanken.dk
Denne artikel om særligt sensitive børn har tidligere været brakt i AKT-Bladet. Der er mange ligheder mellem at være særligt sensitiv og autisme, som jeg ser det. Dels at det er en usynlig udfordring og dels at begge grupper er udfordret i forhold til sanseintryk. “Et synligt handicap, en brækket arm eller ben er noget alle kan forholde sig til – men noget vi ikke lige kan se, kan vi ikke forholde os til. Autisme eller HSP-adfærd kan ikke ses, og derfor kan omverdenen let reagere negativt på barnet, hvis det nogle gange udviser en anderledes adfærd / problemskabende adfærd. Det er vigtigt ikke at bebrejde sig selv som forælder (selv om det er svært – ved jeg om nogen), men samtidig være opmærksom på, hvordan man undgår, at der opstår situationer, hvor barnet reagerer problemskabende. Læs hele artiklen her |
Søg i arkivetArkiv
September 2014
Kategorier
Alle
|
OversigtFølg os på FacebookForeningsinfo:
Foreningen Familierum
Granskoven 37 2600 Glostrup T: 2298 9683 CVR: BANK: Danske Bank 9570 11858694 |
|